Aarhus biocity

Mindre end en femtedel af kommunens borgere er bosat uden for selve bygrænsen, og størstedelen af befolkningen opholder sig i tætbebyggede byområder. Siden 1990'erne er der observeret en markant fremgang i diverse nye spirituelle grupperinger, selvom det samlede antal tilhængere fortsat er begrænset. Omkring 15.000 indbyggere har europæisk baggrund, hvor lande som Polen, Tyskland, Rumænien og Norge er de største bidragydere.

I den henseende fremstår Gellerup som det mest bemærkelsesværdige kvarter. Betegnelsen som ghetto er blevet kritiseret for at være unødigt stigmatiserende og direkte modarbejdende for den sociale og økonomiske fremgang i de berørte områder. Servicesektoren er den dominerende kraft i økonomien og vokser i takt med, at byen bevæger sig væk fra traditionel industriproduktion.

Handel og logistik er fortsat vitale sektorer, der drager fordel af den omfattende havn og byens centrale placering i jernbanenettet. Fremstillingsvirksomhed har været præget af en langsom, men stabil tilbagegang siden firserne, mens landbrugssektoren længe har spillet en marginal rolle i kommunen. Vindmølleindustrien beskæftiger cirka tusind personer i lokalområdet, hvilket gør den til en central søjle i det lokale erhvervsliv.

Fra begyndelsen af det nye årtusinde har byen oplevet en tilstrømning af større koncerner, der er flyttet hertil fra andre dele af det jyske fastland. Havnefaciliteterne håndterer omkring ni millioner tons gods årligt.

Korn udgør den primære eksportvare, mens foderstoffer, sten, cement og kul er blandt de vigtigste importartikler. Havnen har betjent forskellige færgerederier, siden den første dampskibsrute til København blev etableret i 1830. I øjeblikket driver Molslinjen ruten og fragter årligt omkring to millioner passagerer samt en million køretøjer. Siden starten af 2000-tallet er havnen i stigende grad blevet en destination for krydstogtskibe, der opererer i Østersøen.

Byens omfattende shoppingmuligheder nævnes ligeledes som en stor attraktion for turister, præcis som festivaler, herunder især NorthSide og SPOT. Visse skøn anslår, at antallet af besøgende med mindst én overnatning når op på 750.000 om året, hvoraf de fleste er danskere fra andre regioner, mens resten hovedsageligt kommer fra Norge, Sverige, Nordtyskland og Storbritannien.

Det gennemsnitlige ophold varer typisk lidt over tre døgn. Nogle af turistfaciliteterne er bemandede, mens andre består af digitale, offentligt tilgængelige touchskærme. Den officielle turistformidling i Aarhus er organiseret under VisitAarhus, som er en erhvervsdrivende fond stiftet i 1994 af Aarhus Kommune og lokale erhvervsinteresser. Organisationen ejes delvist af Aarhus Universitet og private investorer med det formål at fremme tætte relationer mellem offentlige institutioner og iværksættervirksomheder.

Et andet væsentligt videnscenter er Agro Food Park i Skejby, der er etableret for at lette samarbejdet mellem virksomheder og offentlige instanser inden for fødevarevidenskab og landbrug. C.F. Møller Architects har præget området markant. For at styrke det faglige miljø vil Arkitektskolen få opført nye bygninger centralt i det nye Godsbane-kvarter, som planlægges udviklet i løbet af 2020'erne.

I mellemtiden støtter byrådet et center for kultur, erhverv og uddannelse i området, som forventes at fortsætte i en eller anden form i den fremtidige bydel. De kommende aktører i kvarteret vil være virksomheder og organisationer udvalgt på baggrund af deres evne til at engagere sig i lokalsamfundet, og det er håbet, at området vil udvikle sig til et knudepunkt for kreativitet og design.

Gadenavnene Volden og Graven vidner om befæstningen af den oprindelige vikingeby, og Allégaderingen i midtbyen følger i store træk omridset af denne tidlige bosættelse. Vejnettet i den indre by blev formet i middelalderen med smalle, bugtende gader og lav, tæt bebyggelse langs åen og kysten. Vesterport bærer stadig navnet på den middelalderlige byport, og de smalle gyder Posthussmøgen og Telefonsmøgen er levn fra datidens acciseboder.

Langt størstedelen af den nuværende by blev opført under og efter industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet, og de mest repræsenterede arkitektoniske stilarter i dag er historisme og modernisme, især den danske funktionalisme, som byen rummer mange fine eksempler på. Byggeboomet i 2010'erne har sat sit præg på Aarhus med en nydannet havnefront, mange nye kvarterer i den indre by og et revitaliseret offentligt rum.

Udviklingen er også begyndt at ændre byens profil med flere dominerende højhuse. Udviklingstendenser: I de senere år har Aarhus oplevet en massiv efterspørgsel på boliger og kontorer, hvilket har udløst en byggefeber i visse dele af byen. Den nyopførte bydel Aarhus Ø, som tidligere var et havneområde, huser i dag store boligprojekter, primært bestående af private ejerlejligheder tegnet af arkitekter som CEBRA og JDS Architects.

Nye lejligheder på Aarhus Ø: I andet kvartal af 2015 boede der kun 5 indbyggere i området, men det tal var steget til 3.000 i oktober 2018. Derudover bliver området betjent af den nye letbane, Aarhus Letbane. Landmærker: Åboulevarden og genåbningen af åen ved Bispetorv i det historiske centrum er centrale punkter.

Aarhus Domkirke, placeret i hjertet af byen, er med sine 93 meter i længden og 96 meter i højden Danmarks længste og højeste kirke. Den blev oprindeligt opført som en romansk basilika i det 13. århundrede, men blev ombygget og udvidet som en gotisk katedral i slutningen af det 15. og begyndelsen af det 16.

århundrede. Vor Frue Kirke er mindre og mindre prangende, men den var byens første domkirke og er grundlagt på en endnu ældre kirke fra 1060; den ældste stenkirke i Skandinavien. Aarhus Teater fra 1900 i jugendstil er det største landsdelsteater i Danmark. Tegnestuen C.F. Møller har opnået international anerkendelse for deres bidrag til funktionalistisk arkitektur.

Kultur: Aarhus danner ramme om mange årlige kulturbegivenheder, festivaler, museer, teatre og sportsbegivenheder af både national og international rækkevidde og præsenterer nogle af de største kulturelle attraktioner i landet. Der er en stærk musiktradition inden for alle genrer, og mange danske bands har deres rødder i Aarhus.

Siden 1938 har Aarhus markedsført sig som Smilets By, hvilket er blevet både et uformelt øgenavn og et officielt slogan. I 2011 besluttede byrådet at ændre mottoet til "Aarhus. Danish for Progress", men det var upopulært og blev opgivet efter få år. Omkring 1917 blev Sangen til Aarhus et populært hit i en periode, men den ældste og måske bedst kendte "nationalsang" for byen er den klassiske Aarhus Tappenstreg fra 1872 af Carl Christian Møller, som lejlighedsvis spilles ved officielle begivenheder eller af lokale orkestre.

Den ikoniske glaskonstruktion på taget af ARoS, Your Rainbow Panorama, er designet af Olafur Eliasson og indeholder en gangbro, der tilbyder et farverigt panorama over byen. Biblioteker og medborgerhuse: Dokk1 ved havnefronten viser, hvordan danske folkebiblioteker også fungerer som kultur- og forsamlingshuse. De spiller en aktiv rolle i kulturlivet og er værter for mange arrangementer, udstillinger, debatskabende grupper, workshops og kurser, der understøtter hverdagens kulturelle aktiviteter for borgerne.

I juni 2015 åbnede det store centralbibliotek og kulturhus Dokk1 på havnen. Dokk1 rummer desuden kommunal administration, kontorudlejning og et stort underjordisk parkeringsanlæg med robotteknologi, og det har til formål at være et vartegn for byen og et offentligt samlingspunkt. Opførelsen af Dokk1 og de tilhørende pladser kendes samlet som Urban Mediaspace Aarhus, og det er det største anlægsprojekt, Aarhus Kommune hidtil har gennemført.

Dette omfatter også Folkestedet i den centrale Åparken, som faciliterer begivenheder for non-kommercielle foreninger og klubber samt aktiviteter for seniorer, det nærliggende Godsbanen med værksteder og udstillinger, samt Globus1 i Brabrand til sport og kultur. Musikhuset er Nordens største koncertsal med plads til over 3.000 mennesker. Andre store musiksteder tæller VoxHall, der blev genopbygget i 1999, og det tilknyttede Atlas, natklubben Train på havnen samt Godsbanen i den tidligere fragtstation.

Aarhus Teater er det ældste og største spillested med primært professionelle, klassiske forestillinger. Svalegangen, byens næststørste teater, er mere eksperimenterende i sit udtryk, og andre bemærkelsesværdige scener inkluderer Katapult, Gruppe 38, Helsingør Teater og Teater Refleksion samt dansescener som Bora Bora. Drevet af en relativt ung befolkning opstod der i 1950'erne jazzklubber, som blev et stop på turnéen for mange ikoniske amerikanske jazzmusikere.

I 1960'erne forgrenede musikscenen sig til rock og andre genrer, og i 70'erne og 80'erne blev Aarhus et centrum for rockmusik, der fostrede legendariske bands som Kliché, TV-2 og Gnags samt solister som Thomas Helmig og Anne Linnet. Begivenheder og festivaler: Aarhus Festuge er vært for mange årlige eller tilbagevendende festivaler og koncerter, hvor festugen står som den mest populære og vidtfavnende begivenhed ved siden af store sportsstævner.