Adfærdsterapi og kognitiv terapi

Kognitiv terapi, også kendt som kognitiv adfærdsterapi, er en form for psykoterapi, der primært blev udviklet af de amerikanske forskere Albert Ellis og Aaron Beck – henholdsvis en psykolog og en psykiater. Begge havde deres rødder i psykoanalysen, men udviklede efter 2. verdenskrig hver deres tilgang. Aaron Becks kognitive terapi har siden været anvendt til behandling af en række forskellige psykiske lidelser, herunder depression [1] og angstlidelser.

Kernen i denne terapeutiske metode er antagelsen om, at vores følelser og adfærd i væsentlig grad formes af de måder, vi konstruerer verden på gennem tankeprocesser, overbevisninger og vurderinger. Ved at identificere og adressere dysfunktionelle tankemønstre og handlingsstrategier, kan man – i terapien – forsøge at erstatte dem med mere realistiske eller konstruktive alternativer.

For at illustrere denne proces, kan man forestille sig tre lag af tanker. De mest grundlæggende er overbevisningerne – ofte ubevidste – som fungerer som et slags "indre kompas”. Oven på disse ligger leve-reglerne, som er de principper, vi følger for at navigere i verden – eksempelvis "Hvis jeg er venlig over for andre, vil de lide af mig, og dermed kan jeg lide mig selv”.

Disse leve-regler er typisk også ubevidste. Når disse to lag af tanker møder en realitet – f.eks. "Jeg vil ikke leve videre” – kan det udløse intense følelser som sorg og raseri, der manifesterer sig i destruktive adfærdsmønstre, såsom skade på sig selv eller vold. Alternativt kan man opleve tanker som "Suk, vi var vist også vokset fra hinanden”, hvilket fører til andre følelser og adfærd.

Det er afgørende at erkende, at det tager tid og indsats at forstå sammenhængen mellem ens egne tanker, følelser og adfærd. Den kognitive terapeut benytter ofte en model, der beskrives som "Den Kognitive Diamant”, hvor terapeuten hjælper klienten med at udforske, hvordan en specifik hændelse udløser en række tanker, der interagerer med følelser, fornemmelser og handlinger – og i sidste ende afslører de underliggende grundforestillinger om verden og ens selv.

Denne dynamik er grundigt beskrevet af Albert Bandura [3], der har udviklet modellen for triadisk reciprokalitet. Banduras model for triadisk reciprokalitet understreger, at ens personlighed, ens handlinger og den omgivende verden er tæt forbundet og påvirker hinanden.

For eksempel kan et vedvarende rygerlivsstil udvikle sig til en fast identitet: "Jeg er ryger”. Udover individuel behandling kan metoden med stor succes anvendes i par- og familiesammenhænge [4] [5]. Samliv er præget af forestillinger og fortolkninger, og ubehandlede forventninger kan føre til konflikter. Terapien fokuserer derfor ofte på at øge bevidstheden om hinandens tanker og perspektiver.

Kognitiv terapi er i dag veldokumenteret gennem omfattende empirisk forskning, der dækker en bred vifte af sygdomme, herunder angst, depression, spiseforstyrrelser, samlivs- og alkoholproblemer, personlighedsforstyrrelser [7], psykoser og mange andre psykiske vanskeligheder og lidelser. Relevant litteratur inkluderer "Cognitive Therapy of Depression" af Beck og "Social Foundations of Thought and Action" af Bandura.

Metoden anvendes også i forbindelse med unge med borderline symptomer, som illustreret i et papir præsenteret ved en konference i København (IFKU). Derudover findes der kognitiv par- og familieterapi, som er beskrevet i "Månedsskrift for Praktisk Lægegerning”.