Advokat der administrerer et dødsbo

Behandling af dødsboer Når en person afgår ved døden, efterlader vedkommende sig typisk en række værdigenstande – ejendomme, køretøjer, inventar eller andet af værdi. Disse aktiver skal opgøres og fordeles blandt de efterladte arvinger. Denne proces kaldes et boskifte. Et boskifte skal godkendes og formelt udleveres af skifteretten, som sikrer korrekt fordeling til de retmæssige arvinger og betaling til kreditorer.

Før man modtager en skifteretsattest, er det ikke tilladt at disponere over dødsboets midler. Skifteretten kontakter den person, der er angivet som kontaktperson i dødsanmeldelsen, for at afklare den foretrukne metode til boskifte. Grundlæggende findes der syv forskellige måder at behandle et dødsbo på. Valget af boskifteform kan have væsentlig indflydelse på både ægtefællens og øvrige arvingers økonomiske og personlige situation.

Derfor anbefaler arveretsadvokater, at valget af boskifteform træffes i samarbejde med en specialist. Vi besidder omfattende ekspertise inden for alle aspekter af arveretlige regler og retspraksis ved skifte og arv, og vi har dybdegående erfaring med hele processen fra dødsfald til afslutningen af boet. Find din nærmeste arveretsadvokat. Boudlæg Et boudlæg anvendes ved små dødsboer og benævnes også begravelsesudlæg.

Dette indebærer, at boets midler primært kun rækker til at dække omkostningerne forbundet med begravelsen. Boudlæg er en enkel procedure for små dødsboer, hvor det kun kræves en formueopgørelse og ikke en fuld boopgørelse. Arveretsadvokaterne kan vejlede om, hvornår et boudlæg er den rette løsning. Ved et boudlæg er retsafgiften [indsæt beløb her].

Ægtefælleudlæg Et ægtefælleudlæg er relevant, når afdøde efterlader sig en ægtefælle, og den samlede formue ikke overstiger [indsæt beløb her]. I dette tilfælde overtager den efterladte ægtefælle hele formuen, og afdødes børn – både fælles og særbørn – er ikke berettiget til at modtage arv. Livsforsikringer og pensioner, som den længstlevende ægtefælle modtager som følge af dødsfaldet, skal medregnes i den samlede formue.

Ved et ægtefælleudlæg er det vigtigt at være opmærksom på, at ægtefællen overtager afdødes eventuelle gæld. Det anbefales derfor at undersøge gældens omfang for at undgå ubehagelige overraskelser. Arveretsadvokaterne er specialiseret i rådgivning om fordeling af arv og gæld, samt udarbejdelse af opgørelser til vurdering af, om et ægtefælleudlæg er muligt. Kontakt Danske Arveretsadvokater for et overblik over situationer, hvor man kan blive ansvarlig for ægtefællens gæld.

Ved et ægtefælleudlæg er retsafgiften [indsæt beløb her]. Uskiftet bo Et uskiftet bo kan være en fordelagtig løsning for ældre ægtefæller med fælles økonomi og fællesbørn. Det repræsenterer en relativt enkel og omkostningseffektiv måde at afvikle formuen på, men indebærer også visse begrænsninger og forpligtelser. Ifølge arveloven kan man for eksempel ikke gifte sig igen, medmindre dødsboet er blevet skiftet forinden.

Et testamente kan ofte give muligheder for at vælge et skifte frem for et uskiftet bo. Ved tabet af en ægtefælle kan man vælge at sidde i uskiftet bo, hvis der foreligger fælles formue og fællesbørn. Dette tillader den efterladte ægtefælle at fortsætte stort set uændret økonomisk og undgå at udbetale arv til børnene. Et uskiftet bo anvendes, når afdøde efterlader sig en ægtefælle, og hvor formuens størrelse gør, at de gældende regler for ægtefælleudlæg ikke er relevante.

Ved et uskiftet bo beholder ægtefællen formuen, men overtager også afdødes eventuelle gæld. Man kan kun sidde i uskiftet bo med den formue, der udgør fælleseje, det vil sige de ejendele, der ikke er defineret som særeje. Arveretsadvokaterne er specialiserede i rådgivning om fordeling af arv, dødsboer og eventuel gæld.

Ved et uskiftet bo er retsafgiften [indsæt beløb her]. Privat skifte Et privat skifte benyttes, når alle arvinger er enige om at behandle dødsboet uden en bobestyrer udpeget af skifteretten. Et privat skifte betyder dog ikke, at arvingerne skal klare processen alene; det sker typisk med bistand fra en advokat med speciale i dødsboer. For at et bo kan skiftes privat, skal visse betingelser være opfyldt: Alle arvinger skal være enige om boets behandling.

Mindst én arving skal have bopæl her i landet. Der må ikke foreligge væsentlige grunde, der taler imod et privat skifte. Hvis arvingerne er enige om et privat skifte, skal de senest seks måneder efter boets udlevering indlevere en åbningsstatus. For at afslutte bobehandlingen skal arvingerne udarbejde en boopgørelse, som indsendes til skifteretten og SKAT. Hvis afdøde efterlader sig en betydelig formue, kan dødsboet være skattepligtigt.

Opdeling af et dødsbo og udarbejdelse af boopgørelse kan omfatte komplekse aktiver som virksomheder, udlejningsejendomme, sommerhuse med skattepligt, udenlandske aktiver eller aktiver ejet i fællesskab med andre. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at lade en advokat med indgående kendskab til arveloven forestå afviklingen.

Find en arveretsadvokat nær dig. Ved et privat skifte er afgiften [indsæt beløb her] med et tillæg på [indsæt beløb her], hvis boets formue overstiger 1 million kroner. Forenklet privat skifte Et forenklet privat skifte er en form for privat skifte, hvor der ikke skal indleveres en formel boopgørelse til skifteretten. Det er tilstrækkeligt med en oversigt over aktiver og passiver pr.

[indsæt dato her]. En egentlig boopgørelse er ikke påkrævet, da der ikke skal betales hverken dødsboskat, boafgift eller tillægsboafgift. Fordelen ved et forenklet privat skifte frem for et almindeligt privat skifte er, at kravene til opgørelserne er lempeligere, hvilket gør processen mere enkel. Ud over at opfylde kravene til et privat skifte, er der yderligere betingelser for et forenklet privat skifte: Ingen af arvingerne må være repræsenteret ved en værge eller skifteværge.

Der må ikke være legatarer i boet. Afdøde må ikke have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed op til dødsfaldet. Der må ikke være aktiver, der kan af- eller nedskrives. Afgiften ved et forenklet privat skifte er [indsæt beløb her]. Bobestyrerbehandling I syv specifikke tilfælde skal et solvent dødsbo behandles af en bobestyrer: Hvis afdøde har fastsat dette i et testamente.

Hvis arvingerne ikke kan opnå enighed om boets dispositioner. Hvis blot én af arvingerne ønsker en bobestyrer til at varetage processen. Hvis alle arvinger er umyndige eller repræsenteres af en skifteværge. Hvis der ikke er nogen solvente arvinger. Hvis alle arvinger bor i udlandet og ikke ønsker at stille sikkerhed for boets udlevering. Hvis det ikke inden for rimelig tid er lykkedes at beslutte en anden behandlingsform for boet.

I behandlingen af et solvent bo er bobestyrerens opgave at informere arvingerne om alle væsentlige beslutninger. Der skal indrykkes proklama i Statstidende, og bobestyreren verificerer de krav, som kreditorerne har fremsat, og vurderer deres berettigelse til dækning fra boets formue. Bobestyreren udarbejder en åbningsstatus efter proklamafristens udløb, som præsenterer boets økonomiske situation på dødsdagen for arvinger, SKAT og Skifteretten.

Bobestyreren udarbejder ligeledes en boopgørelse, der beskriver forløbet fra dødsfald til boets afslutning. Arvingerne deltager i processen og bidrager til beslutninger om væsentlige forhold i boet, såsom salg af en ejendom og dens værdiansættelse. Skifteretten udpeger som udgangspunkt en autoriseret bobestyrer, som typisk er en erfaren dødsboadvokat.

Danske Arveretsadvokater er specialiserede i at sikre en retfærdig fordeling af arven og tilbyder vejledning og bistand til arvinger i forbindelse med enighed om boets opdeling, og sikrer, at alle involverede parter bliver hørt. Arveretsadvokaterne har erfaring med at håndtere følelsesmæssige konflikter i familier. Hvis et bo er insolvent, skal det også behandles af en bobestyrer.

Læs mere her. Ved en bobestyrerbehandling er der, ligesom ved private skifter, en retsafgift på 2%. Overstiger boets nettoformue 1 million kroner, [indsæt yderligere afgift her]. Insolvent dødsbo Et insolvent bo betyder, at boets samlede gæld overstiger værdien af dets aktiver. Som udgangspunkt arver arvingerne derfor intet efter afdøde.

Hvis en arving har mistanke om, at boet er insolvent, er det klogt at være opmærksom på, hvem der skal dække begravelsesomkostningerne, da et insolvent bo ikke altid kan dække disse. I sådanne tilfælde påhviler udgiften den, der har bestilt begravelsen. Hvis det først efter boets udlevering til en anden boskifteform viser sig, at boet er insolvent, kan arvingerne i visse tilfælde vælge at trække sig fra boet.

Danske Arveretsadvokater er specialiserede i rådgivning om valg af skifteform, herunder håndtering af såvel solvente som insolvente dødsboer. Udbakningsreglerne er komplekse, og vi opfordrer derfor til at kontakte en arveretsadvokat. Arvingerne kan ofte overtage afdødes indbo mod at forestå oprydning og rengøring af bopælen. Ønsker arvingerne at overtage andre aktiver fra boet, skal disse købes af boet.

I et insolvent bo er det kreditorerne, som bobestyreren skal drøfte boets behandling med, hvilket resulterer i meget begrænset information til arvingerne. De vil dog altid modtage en kopi af åbningsstatus og boopgørelsen. Ved insolvente boer er skifteafgiften 2%. Dødsboskat Et bo skal betale dødsboskat, hvis enten boets nettoformue eller dets aktiver på skæringsdagen overstiger 3 millioner kroner.

Boets opgørelse er derfor afgørende for skattepligten. Det er for eksempel væsentligt, om arvinger overtager aktiver, eller om de sælges til tredjeparter. Arvinger i boet kan i visse tilfælde overtage et aktiv og dermed træde ind i afdødes skattemæssige position. Det er her vigtigt, at man som arving får afklaret de skattemæssige konsekvenser.

Danske Arveretsadvokater har betydelig erfaring med at rådgive om de skattemæssige implikationer ved alle former for boopdeling. Hvis en ægtefælle ønsker at indtræde i afdødes skattemæssige stilling ved overtagelse af for eksempel en ejendom, bistår vi i alle faser af processen. Hvis man som arving indtræder i afdødes skattemæssige stilling, kan der eventuelt være et mellemperiodefradrag, som opgøres med 2%, inden skatten betales.

Ved uskiftet bo indtræder ægtefællen automatisk i afdødes skattemæssige stilling, og i dødsåret kan man udnytte både eget personfradrag og afdødes personfradrag, dog opgjort forholdsmæssigt for den tid afdøde levede. Bo- og gaveafgifter.